Myter & facts

Hvilke forseelser får jeg klip for?

-Du kan læse mere om klippekortsystemet her

En skolevogn med dieselmotor er at foretrække?

-Nej, det er korrekt at en dieselbil er lettere at køre idet at motoren har et større moment og derved bliver koblingsbetjening lettere. For kørelæreren er økonomien også bedre idet at en dieselbil kører længere på literen.

Men, er man som jeg, kørelærer med hjertet, sætter man en ære i at eleverne lærer at køre bil, og stadig kan køre bil når de køber deres egen bil, eller kommer hjem til fars bil med benzinmotor. Har man taget kørekort i en dieselbil har man på intet tidspunkt lært at betjene kobling og speeder korrekt. Efter min mening har man derved ikke fået den undervisning man har krav på. Derfor kører jeg i bil med benzinmotor.

Buschaufføren får klip i kørekortet hvis børn under 15 år ikke bruger sele?

-Nej, som almindelig billist er det dit ansvar at børn under 15 år bruger sikkerhedssele eller bruger forsvarligt og godkendt sikkerhedsudstyr. Men buschauffører, dvs. førere af bil som er indrettet med 8 siddepladser plus føreren, er fritaget for dette ansvar såfremt han/hun har fortalt passagerne at de skal anvende sele, eller har sat særlige piktogrammer op i bussen som oplyser at selerne skal anvendes.

Mister man alle kategorier hvis man får kørekortet frakendt ubetinget? -Nej, kun hvis man har fået kortet frakendt ubetinget i tre år eller mere, så skal man erhverve alle kategorier, f.eks. lastbil, bus, motorcykel osv. hver for sig, hvis man ønsker dem tilbage.

Mister man virkelig kørekortet for bestandigt ved gentagne tilfælde af spirituskørsel?

-Nej, hvis man efter fem år kan dokumentere at man har været igennem behandling og ikke er afhængig af alkohol kan man søge om benådning og få kørekortet igen efter at have bestået en køreprøve.

Hvis man får frakendt kørekortet mens man kører f.eks. en lastbil, skal en køreprøve aflægges i samme kategori?

-Nej, ikke nødvendigvis. Generhvervelse/kontrollerende prøver finder oftest sted i kategori B, altså alm. personbil. Kun hvis man har begået en forseelse der har direkte relation til det køretøj man kørte i, kan der blive tale om at prøven skal foregå i samme type.

Det er en dårlig vane at træde kobling ned før man bremser?

-Ja, det er både en dårlig og samtidig farlig vane. Dårlig af hensyn til brændstoføkonomien idet at moderne biler lukker totalt af for brændstoffet når man slipper speederen hen mod et kryds eksempelvis. Træder man koblingen ned vil motoren gå i tomgang og derved bruge brændstof.

Samtidig med at man ikke træder på koblingen vil man også bruge motoren til at bremse med i et vist omfang. Det er en farlig vane hvis man havner i en situation hvor man skal foretage en katastrofeopbremsning, man vil bruge et sekund på først at træde koblingspedalen ned, og først efter et sekund aktiverer man bremsen. Ved f.eks. 80 km/t kører man 22 meter i sekundet, derved har man ”spildt” 22 meter hvor man i stedet kunne have bremset, dette kan få katastrofale konsekvenser.

Hvis man uheldigvis får behov for en handicapbil skal man aflægge køreprøve i denne?

-Ja, når man får indrettet sin handicapbil efter sit behov, skal man samtidig sørge for at få monteret ekstra skolepedaler i højre side, derefter skal man aflægge en køreprøve for at vise at man kan betjene sit specialindrettede køretøj på sikker vis. Efter prøven skal skolepedalerne naturligvis afmonteres igen.

Findes der lov om at hunde skal være fastspændte?

-Nej, men det er tilrådeligt at gøre det. En hund kan let slå et menneske ihjel hvis den flyver gennem luften ved en kollision. Har man ikke sele/bur er den sikreste plads i bunden ved passagersædet. Endvidere kan en hund blive meget aggressiv efter en færdselsulykke, og tililende kan ikke komme til at yde dig hjælp fordi de måske ikke tør at åbne dørene hvis hunden ikke er fastspændt.

Færdselsloven gælder overalt hvor postbudet kommer?

-Nej, det er ikke helt korrekt. Færdselsloven foreskriver at for at loven gælder, skal der være en vej, samt almindelig færdsel. Det er ligegyldigt om vejen er offentlig eller privat. Alt hvad der ligner en vej er pr. definition en vej, dette gælder også stier, fortove, pladser osv. Almindelig færdsel vil sige at alle skal kunne komme der, og at de også gør det. Man kan sige at der skal komme flere af hinanden uafhængige personer.

Derfor er en indkørsel til et hus ikke nødvendigvis omfattet af færdselsloven, selvom postbudet kommer der. Husstanden er afhængig af postbudet ligesom den er afhængig af f.eks. skraldebilen, lastbilen med fyringsolie,famile,bekendte osv. Folk som ikke har noget ærinde kommer ikke i indkørslen, derfor gælder færdselsloven ikke der.

Man må ikke overhale hvis der er dobbelte spærrelinier?

-Jo, det må man gerne. Man må bare ikke overskride linien, dvs. at man i realiteten kan køre på linien, så er der plads til ens køretøj må man gerne overhale.

Piger kan ikke parallelparkere?

-Denne påstand passer ikke nødvendigvis. Piger har ofte en lidt mere teoretisk tilgang til tingene,end drengene, og skal derfor ofte tænke lidt mere over manøvren. Piger som har fået kørekort hos Bo`s Trafikskole er verdensmestre i at parallelparkere.

Der behøver ikke at være baglys på bilen når man kører med lys uden for lygtetændinstiden? (Kørelys)

-Det er korrekt, kørelys behøver kun at bestå af nærlygter, tågelygter, eller særligt kørelys. Bilfabrikanterne indretter i nogle tilfælde bilerne således at kun nærlygterne er tændt når man kører med kørelys. Således sparer man strøm og derved brændstof, samtidig holder pærerne i baglys, instrumentbelysning osv. længere. Kørelyset kan også lyse med reduceret spænding for at spare strøm. Derfor skal man stadig huske at tænde sit lys når det er lygtetændingstid. (Fra solnedgang til solopgang, samt i tåge, regn og diset vejr om dagen)

Man skal blinke til venstre når man kører ind i en rundkørsel og skal forlade denne ad sidste sidevej?

-Nej, der står ingen steder at man skal give tegn til venstre, men man må gerne. Man må gerne give tegn hvis det kan vejlede andre, men hvis man i øvrigt placerer sig korrekt og giver tegn som man skal før man kører ud, tjener det intet formål at give tegn til venstre. Man skal altid give tegn til højre når man skal forlade rundkørslen ad første sidevej.